Menneskesyn er måden vi tager vare på hinanden, måden vi viser omsorg overfor de mennesker vi omgåes. Omsorg forudsætter at der er en gensidig tillid imellem parterne og at alle bliver anerkendt som et selvstændigt menneske. Pædagogens arbejde handler om at skabe en udvikling og en socialisering for den enkelte og styrke socialiseringen i gruppeorienterede sammenhænge. Ifølge Schein er det også vigtigt for pædagogen at sætte fokus på det menneskesyn vi bruger overfor brugeren også er det samme overfor koleger. Hvordan agerer vi i en arbejds situation og accepterer vi også deri forskelligheden, der lægges vægt på selvstændigheden men er det også gældende i forhold til personalegruppen. I en analyse beskriver ( Schein, 1994) at dimensionerne af menneskelige relationer kan opfattes som kontinuum mellem to yderpunker, hvori man kan placere sig. indlæg ikke færdig!!!!!!!!
Alle mennesker er kulturbærere, og derfor er der tale om et kulturmøde hver gang vi møder andre mennesker. Det centrale i ethvert kulturmøde er kommunikation, og derigennem kan der skabes en meningsfuld virkelighed. Det er vigtigt, at den professionelle pædagog kan vælge sine udtryk bevidst samt kunne have forståelse for andres valg og perspektiver. [1]
I døgntilbuddet arbejdes der med ICDP (International Child Development Program), som er et udviklet af psykologerne Karsten Hundeide og Henning Rye. Centralt for programmet er ønsket om at udvikle kommunikationen mellem barnet/den unges og dets/dens omsorgspersoner, samt optimere det udsatte barns udviklingsbetingelser. Forløbet tager udgangspunkt i barnets/den unges kulturelt betingede ressourcer. Personerne omkring barnet/den unge skal bl.a. udvikle deres bevidsthed om, hvordan de praktiserer 8 samspilstemaer. [2]
ICDP metoden beskriver ved hjælp af 3 dialoger, hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation:
1. Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt barnet/den unge.
2. Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets/den unges muligheder for at lære.
3. Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet/den unge med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge.
De 8 samspilstemaer fordeles under de 3 dialoger og ser således ud:
Dialog 1 – Den følelsesmæssige dialog:
1. Vis positive følelser – at du er glad for barnet.
2. Justér dig efter barnet og følg dets initiativ.
3. Tal med barnet om det som optager det, og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale.
4. Ros barnet for det, som det magter, og anerkend barnet for at være den det er.
Dialog 2 – Den meningsskabende og udvidende dialog:
5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, så I har fælles oplevelse af omverdenen.
6. Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at tale om den og ved at vise følelser og entusiasme.
7. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget med barnet.
Dialog 3 – Den regulerende dialog:
8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede det, vise positive alternativer og planlægge sammen.
[1]: Idun Mørch, Susanne: Individ, institution og samfund, kap. 9 om Institutionskulturbegrebet.
[2]: http://www.icdp.dk
Fakta om Afghanistan
Posted: november 16, 2010 by frknoergaard in Viden og TeoriTags: Etnicitet, Kultur
I forsøget på at forstå, hvilken kultur de unge kommer fra, og under hvilke vilkår de tidligere har levet, vil vi her komme med relevante fakta om Afghanistan, som er det land, som de fleste unge på døgntilbuddet kommer fra.
GEOGRAFI
Hovedstad: Kabul
Areal: 652.225 km2
Indbyggertal: 29,9 mio. (Juli 2005)
Befolkningsvækst pr. år: 2,5 pct. (1980-2000)
Befolkning: Pashtun 42%, Tajik 27%, Hazara 9%, Uzbek 9%, Aimak 4%, Turkmen 3%, Baloch 2%, andre 4%
Sprog: Afghansk persisk eller Dari (officielt) 50%, Pashtu (officielt) 35%, Usbekisk, Turkmensk og ca. 30 andre mindre sprog
Religion: Sunni muslimer 80%, Shi’a muslimer 19%, andre 1 %
FØDSEL, LEVEALDER OG DØD
– Ud af hver 1000 børn, der fødes, dør 163 under fødslen. (De normale tal i udviklingslande er ca. 70 børn.)
– 25 % af alle afghanske børn dør, før de bliver 5 år.
– Kvinders gennemsnitlige levealder er 43-44 år. Mændenes er 45-46 år.
– Børn og voksne dør af mæslinger og diarré, sygdomme som let kan forebygges.
ØKONOMI
BNP er et mål for værditilvæksten i produktionen i et land. I 2010 var BNP pr. indbygger i Afghanistan 800 US dollar. Til sammenligning var tallet i Danmark i 2008 for BNP pr. indbygger: 39.260 US dollar. På verdensranglisten ligger Afghanistan som nummer 178, hvor Danmark ligger som nummer 9 [W].
Afghanistan er et ekstremt fattigt land, helt afhængig af jorddyrkning og husdyrhold. Økonomien er præget af de sidste 25 års politiske og militære uro, mens ekstrem tørke har øget nationens problemer i 1998 til 2001. Store dele af befolkningen mangler fortsat mad, tøj, husly og sygehjælp. To tredjedele af befolkningen lever for mindre end to dollars per dag. Inflationen er fortsat et alvorlig problem. Efter den amerikansk-ledede koalitions krigsføring førte til Talibans fald i november 2001, er mange af landets bønder gået over til at dyrke afgrøder til eksport i stedet for at dyrke mad for landets befolkning.
Et eksempel er dyrkningen af opiumsvalmuen, som videreforædles til ulovlig narkotika, herunder opium og dets to afledninger morfin og heroin, samt hash produktion. Omkring 3,3 millioner afghaner er involveret i produktion af opium. Afghanistans største økonomiske aktivitet (svarende til en tredjedel) er den illegale narkotikaøkonomi. Problemerne ved narkotikaøkonomien er, at den finansierer oprørsaktiviteter, skaber voldsom korruption og undergraver den generelle udvikling i Afghanistan. Den afghanske regering har indset narkotikaøkonomiens ødelæggende virkning, og en national strategi til bekæmpelse er sat i værk. [UM].
I 2002 vurderede Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, at der er brug for 10 milliarder dollars for at få landet på ret køl igen. Indtil det sker vil befolkningen være afhængig af international nødhjælp for at kunne overleve. Efter de mange år i krig og med tørke forsøger man at få genoprettet og udbygget landbruget [E]. Andre vigtige områder er sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, sanitære faciliteter, støtte til administration og genopbygning af veje, energi og telekommunikation.
Trods fremgang i den økonomiske situation siden 2002 er Afghanistan stadig et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. En vigtig opgave for den afghanske regering og de internationale donorer er at sikre, at de økonomiske fremskridt kommer hele landet til gode. Etablering af rammerne for privatsektorudvikling har også afgørende betydning, og den afghanske regering har allerede taget en række skridt i den rigtige retning. Landet har formået at skabe sig en mindre egenindtægt, som hjælper til at dække det samlede statslige driftsbudget, men den resterende del af budgettet dækkes fortsat af bidrag fra internationale donorer.
Kilder:
[E] Ettrup, Erik: Hvem er afghanerne?, 2002 Alinea A/S, København
[UM] http://www.um.dk/da/menu/udenrigspolitik/landefakta/landefaktaasien/afghanistan.htm
[W] http://da.wikipedia.org/wiki/Verdens_landes_BNP_pr._indbygger
[W2] http://da.wikipedia.org/wiki/Afghanistan
Vi har valgt at benytte os af det kvalitative interview (Steiner Kvale). Interviewet er et halvstruktureret interview, da vi valgte at følge informantens tilgang til spørgsmålene samt give os selv lov til at stille uddybende spørgsmål.
Vi valgte at informanterne skulle være en pædagog og en to-kulturel medarbejder, for at belyse forskellende mellem disse arbejdsmetoder.
1. Hvilke lovgrundlag (paragraffer) arbejder du ud fra?
2. Hvilke centrale metoder og teorier anvender i på dette sted?
3. Hvad er for dig, det mest betydningsfulde i arbejdet med uledsagede børn og unge?
4. Hvad er det, der gør en pædagog nødvendig i dette arbejde?
5. Hvad ser du som den vigtigste kompetence du besidder i dit arbejde?
6. Hvad betyder det for dig at du har et ”fælles sprog”(fælles forståelsesramme) med den unge?
– og hvad tror du, det betyder for den unge?
7. Hvilken betydning har det for dig, at I ikke har et fælles sprog (med den unge)?
8. Har du eller en af de andre medarbejdere oplevet at være udsat for vold og/eller trusler?
– Hvis ja, hvad er følgerne heraf, dels for jeres forhold til hinanden, og dels i forhold til konsekvenser?
9. Konstituerer du dig som omsorgsperson i forhold til nogle af beboerne?
– hvis ja, hvordan vil du så beskrive dette?
10. Oplever du nogen etiske dilemmaer i arbejdet med uledsaget unge?
11. Hvad er det sværeste ved dit job?
12. Hvilket sprog bliver der talt i huset?
– tonen. diskursen – er der en skjult dagsorden?
13. Hvordan er kommunikationen mellem de unge? Og hvordan er den til de voksne?
14. Er der grænser for hvad I accepterer i forhold til de unges sprog og kommunikation?
15. Er de unge selv med til at påvirke deres ”hjem”?
16. Hvilken betydning har de ydre rammer for de unge?
17. Hvordan bliver en institution til et ”hjem”
18. Oplever du at de unge føler at dette sted er deres hjem
– er det også et hjem for de ansatte?
19. Er det tydeligt i hverdagen at de unge er under konstant observation?
20. Hvad gør du for ikke at ”brænde ud” eller tage arbejdet med hjem?
21. Hvad gør i her i huset, for at få de unge integreret i det senmoderne demokratiske samfund?
22. Er der nogle dilemmaer i forhold til ovennævnte spørgsmål?
23. Er de danske værdier og traditioner med i hverdagen?
Sociologiens opgave er at være en sensitiv videnskab. For det første skal den forsøge at være følsom, opmærksom og imødekommende over for den sociale verden, som den ønsker at undersøge. Det betyder at sociologien skal være nysgerrig til tider grænsende til det snagende. For det andet skal den dog gøre dette på en følsom, opmærksom og imødekommende måde. Sommetider opstår der en konflikt mellem disse to sensitive aspekter af sociologien.
For at komme nærmere ind på hvad der egentlig menes, må vi se lidt ind i begrebet ”sensitiv”, som jo også betyder følsom, letpåvirkelig.
På den ene side skal begrebet anses som et relationelt begreb, der handler om forholdet mellem forsker og den udforskede. Det sensitive skal forstås som en interaktiv og relationel størrelse, som i forskningssammenhæng ikke befinder sig ved et individ eller en gruppe, men forefindes i relationen og handlingen mellem forsker og de udforskede.
Den udforskede kan f.eks. efterlade ubehagelige følelsesmæssige indtryk hos forskeren. Samtidig kan forskeren efterlade de samme indtryk hos de udforskede, som kan føle sig udnyttede og udsatte på grund af forskerens tilstedeværelse eller fremgangsmåde. Det er i denne dobbelte betydning, at det ”sensitive” skal forefindes.
På den anden side henviser begrebet også til sensitive områder. Det sensitive knytter sig både til særlige steder og til særlige oplevelser og erfaringer. At bedrive en sensitiv sociologi er som konsekvens heraf ofte forbundet med bestemte steder, fordi disse enten udstødte eller udsatte mennesker ikke befinder sig i et fysisk eller socialt tomrum. De forefindes, enten frivilligt eller under tvang, på bestemte steder, lokaliteter eller egne. Denne form for antropologi kaldte Ruth Behar (1996) for ‘antropologi, der vil knuse dit hjerte’, da man kommer i nærkontakt med udstødte, udsatte, ulyksalige eller undertrykte mennesker, hvilket vil påvirke en personligt som forsker. Der er stor forskel på disse menneskers livssituationer og en sensitiv sociologi har til opgave at indfange og respektere disse forskelligheder. Den skal derfor kobles sammen med en etisk og moralsk dimension. Nogle gange kan mennesker i disse livssituationer have et stort behov for at fortælle om det, som de oplever, for derigennem at tackle deres situation. Mødet med forskeren kan således til tider have en terapeutisk funktion.
Dette læner sig op af den sociologiske situationsfornemmelse som skal sørge for, at vi forsøger at leve os ind i de mennesker, som vi forsker iblandt og får en fornemmelse for deres verden og de værdier, motiver og logikker, som præger den. Derved finder vi også ud af, hvordan vi skal begå os i forhold til de udforskede. Når man studerer disse menneskers hverdagsliv, så befinder man sig nærmest konstant i en situation, hvor man må være særlig opmærksom og trække meget på sin sociologiske situationsfornemmelse, idet afstanden mellem forsker og udforskede socialt og kulturelt er meget stor.
Sensitiv sociologi er særligt forbundet med brugen af kvalitative metoder, hvor man mødes ansigt-til-ansigt med sine undersøgelsesobjekter. Det drejer sig om ansvaret overfor mennesker, og at dette ansvar går hånd i hånd med etiske og moralske overvejelser både før, under og efter udførelsen af forskning i feltet.
Så ankommer vi til døgntilbuddet hvor vores base for feltarbejdet er
Vi nærmer os en stor gul bygning, umiddelbart er der ikke skiltet hvad denne bygning er. Vi kan se at der for nogle af vinduerne på gavlen er tremmer. Vi går rundt om huset og finder indgangen. Det ligner en alm. Opgang til lejligheder. På første sal er der en dør, hvorpå der med store bogstaver står KONTOR. Vi går ind og bliver mødt af lederen og to andre medarbejdere.
Vi hilser på hinanden. Stemningen er meget afslappet. Vi bliver vist rundt i huset af lederen, imedens han fortæller om stedet, og vi får svar på nogle af vores spørgsmål. Der er b.la. et motionsrum, men dette er aflåst. Han siger også, hvis der ikke er nogle på kontoret er døren låst ”der er ingen grund til at friste svage sjæle”.
Vi har en rigtig go dialog med lederen. Han fortæller med stor iver om hvor godt en sted det er. Han kommer med konkrete eksempler på at andre døgntilbud som har måttet opgive unge, som nu bor på dette døgntilbud. Problemet var bl.a. at de unge ville stikke af, men det gør de ikke her. Han fortæller at personalet konstituerer sig i den primære omsorgsrolle, og kalder de børn og unge der bor på stedet for vores børn. Han fortæller også at han er blevet kaldt både far og farfar.
Vi er interesseret i hvordan man i praksis konstituere sig som primær omsorgsperson. På dette spørgsmål svarer han ”jeg gør som jeg gør der hjemme hos mine egne børn”.
Han fortæller at de før i tiden havde været nød til jævnligt at bruge magtanvendelser. Men at efter de alle har været på kursus i ICDP har det ikke været nødvendigt at bruge magt. Han fortæller hvordan de bruger meget tid på at lytte til de børn og unge der bor på stedet. Han fortæller vigtigheden i at få dem til at føle sig trygge. Når de kommer til et flygtninge center i Danmark bliver de afhørt. Derfor gøres meget ud af at de ikke skal føle de bliver afhørt når de kommer til dette døgntilbud. Det handler om at de skal få tillid til at vi vil dem det bedste. Det hjælper her meget at vi har ansat medarbejdere der kan tale sproget med de unge med anden etnisk baggrund. Der er nogle kulturelle ligheder og dermed en forståelse hvilket er meget vigtigt for at børn og unge kan føle sig trygge.
Vi oplever en meget stor åbenhed i forhold til vores ønsker om interview, og omkring overnatning.
Vi planlægger interviewet med det samme og får mulighed for at interviewe en pædagog og en to kulturel medarbejder. Vi er meget velkommenen til at overnatte, og behøves ikke at fortælle hvilke dage det bliver. Vi har dog sagt at det vil være i uge 47 vi vil være i huset. På vores spørgsmål om der er noget særligt vi skal tage hensyn til i forhold til beboerne på døgntilbuddet er de en ting. Det er vigtigt at tage fodtøjet af, hvis vi bliver inviteret ind på et værelse, her fremhæves særligt en bebor der er af særlig høj rang der hvor han kommer fra i Afghanistan.
Lederen vil gerne at vi kommer to af gangen, da han synes fire er for voldsomt for de børn og unge på stedet. Dette udviser vi stor forståelse for.
Scheins kulturmodel
Organisationspsykologen Edgar H. Scheins funktionalistiske model (Schein, 1994[1])
Schein betragter organisationskulturer som harmoniske helheder, der tilstræber at være i balance.
Schein er også socialpsykolog, og dermed optaget af psykodynamiske forhold, der spiller ind på kulturens valg af mestrings- og problemløsningsstrategier. Scheins forståelse for en kultur kan således agere forsvarspræget, og have lært sig uhensigtsmæssige strategier, der hindre ny læring og udvikling. Shein siger at mennesker har en historie som præger os, dette gælder også organisationskulturen. Man kan finde forklaringer på værdier, oplevelsesmåder og strategier ved at kigge på historien.
- Schein siger at kulturen består af et mønster af grundlæggende antagelser. Det er altså de grundlæggende antagelser der er kulturens kerne eller der, hvor sandheden om kulturen virkelig vil komme til syne.
- De grundlæggende antagelære- og problemløsningsproces, som er en del af gruppens/kulturens historie, der læres videre til nye medlemmer. Det, der virker eller har virket, er det man formidler videre.
- Der stilles eksterne krav til gruppen eller kulturen, hvor der er lærings eller problemløsningsopgaver ift. at skulle tilpasse sig de eksterne krav. I den pædagogiske kultur er der f.eks. tale om servicelovens bestemmelser, socialpolitiske forhold, Samarbejde med eksterne samarbejdes partnere m.v.
- Gruppen eller kulturen har lærings- eller problemløsningsopgaver i forhold til at integrere de eksterne krav i gruppens interne funktioner, tanker- og handlemønstre.
Ekstern er arbejdsgruppens samarbejde m. omverdenen omkring betingelserne for arbejdets udførsel dvs. mål. Opgaver, rammer, midler osv.
Intern omhandler de samarbejdes processer, som institutionskulturen skal etablere for at kunne løse sine opgaver og nå sine mål med de eksterne midler, rammer osv. Altså på baggrund af den eksterne tilpasning.
Disse to sider er hinandens forudsætninger.
Scheins kulturmodel
Scheins kultur model er beskrevet på tre niveauer, dette skal ses i sammenhæng med kulturfænomenernes synlighed. Kulturen kan analyseres ud fra alle tre niveauer, men på forskellig vis og med forskellig resultat.
Artefakter: Synlige, organisatoriske kendetegn, struktur og processer, men vanskelige at tyde. Konkreter der kan ses, føles, høres og føles. Artefaktniveauet er overfladeniveauet, eller det mest synlige niveau i organisationen. Det kan være medlemmernes sprog (fagsprog, jargon, barnesprog, fortællinger, anekdoter, myter, tiltaleformer). Det kan være medlemmernes stil. Påklædning, følelsesmæssig udfoldelse, omgangsformer fysisk og psykisk tilgængelighed.
Observerbare ritualer: Dagsrytme, traditioner, vaner rutiner.
Skueværdier: Strategier, mål, filosofier, som har synlige begrundelser. F.eks. findes i virksomhedsplaner. Nogle værdier er lovbestemte. Nogle værdier er tomme værdier, altså værdier for et syns skyld. Værdierne i kulturen er elementer som er bevidste, der er enighed om og derfor kan stilles til skue for omverdenen. Officielle holdninger eks. Vi er her for brugernes skyld.
Grundlæggende (Underliggende antagelser) Ikke bevidste, taget forgivet anskuelser, opfattelser, tanker. Handler om mennesker, deres natur, relationer, behov m.v. En ultimativ kilde til værdier og handling men svær at få fat i, fordi de ikke er bevidste. Kulturen har sin basis her.
Hvordan vil vi bruge Scheins kulturmodel
Vi vil i vores feltarbejde, benytte os af Scheins kulturmodel. Vi er interesseret i at undersøge kulturen på institutionen intern blandt andet i forhold til, hvordan disse institutionelle rammer forsøges at gøres til et hjem, og om pædagogen konstituere sig i den primære omsorgsrolle (forældrerolle) i forhold til de børn og unge der bor på døgntilbuddet. Vi vil bruge de tre niveauer i Scheins kultur model, dette betyder vi i feltarbejde at vi vil have fokus på:
- Artefakter
- Skueværdier
- Grundlæggende (underliggende antagelser)
Særligt i forhold til vores problemformulering.
Vi valgte at besøge døgntilbuddet inden vores feltarbejde. Det vi ville afklare på dette besøg var blandt andet om der ville være nogle særlige hensyn vi skulle tage til de børn og unge der bor på stedet(se evt. vores for forståelse på bloggen)? Og om vi ville kunne få indfriet vores forventninger til at foretage interview med to personaler gerne en pædagog og en to kulturel medarbejder. Vi ville også meget gerne sove på døgntilbuddet for at opnå det bedste indblik i hverdagslivet på stedet.
Ud fra ovenstående havde vi lavet en disposition hvor vi hver især havde et ansvarsområde ift. at få indhentet den nødvendige viden(er lagt på vores blog).
Vi var meget spændte på om vi ville møde nogle af de børn og unge der bor på stedet denne dag.
[1] Mørch Susanne (2007) kap. 10, s. 175-186.
”De fælles værdier, normer og adfærdsformer, som en menneskegruppe deler. Summen af det, som vi er blevet påvirket af gennem opdragelse, socialisering, læring og erfaringer, og som vi har gjort til vores eget.”
– Poul Brejnrod om begrebet Kultur [1].
Det æstetiske kulturbegreb [2] opstår i 1700-tallet, hvor der i samfundet begyndes at sætte skel mellem de dannede og de udannede, de kultiverede og de vilde. Det kunstneriske skilles mere ud fra hverdagen, og det handler om at kende forskel på god og dårlig kultur; at have god smag. Kan man genkende god kunst, har man god smag.
Det æstetiske kulturbegreb i det senmoderne samfund beskriver kultur, som noget få skaber, men som mange bruger. Kultur er noget, man har. Eksempler på æstetisk kultur er teater, film og kunst, som opleves i kulturinstitutioner og foreninger. Ofte er der tale om kultur for børn, og når de går i teatret eller til en kunstudstilling, får de kultur.
Den æstetiske kultur er opdelt i enheder og kan hierarkiseres. Man kan sige, at mennesker som ser igennem æstetiske briller, når det gælder kunst, er ekskluderende.
Det antropologiske kulturbegreb [3] opstår i 1800-tallet, hvor man får øjnene op for, at der findes flere kulturer, og som ikke kun kan deles op i god og dårlig kultur. Det sker i takt med europæernes kolonisering af lande i Afrika og Asien, hvor mødet med fremmede kulturer skaber en ny interesse.
Det antropologiske kulturbegreb i det senmoderne samfund beskriver kultur som noget alle skaber, og alle bruger. Kultur er noget, man er, ikke noget man har. Kultur er også relationer og kan differentieres. Kultur findes i alle livsdimensioner.
Fordi kultur ses som noget for alle, kan man sige, at det antropologiske kulturbegreb er inkluderende.
[1] ”Sociologi” – Brejnrod (2009) s.192
[2] Kirsten Drotner, i ”Dansk, kultur og kommunikation” – Sørensen (2007) s.152-153
[3] Samme som i fodnote 2
Hjem- et sted du føler dine tanker kan tænke frit. Du føler tryghed og føler dig elsket. Du ved med lukkede øjne, hvor hver en lille ting og krog er. Her byder du gæster velkommen, for de også kan nyde dit hjem og genkende en del af dig. Hjemmet rummer minder, ord og billeder af dig selv og dine nærmeste. Et fingeraftryk af de personligheder , der har hjemme her. Savnet om at komme hjem! hjem til nogen at være hjemme sammen med. Bare hjem.
Men hvad nu når hjemme pludselig er et sted hvor du ikke har indflydelse. Der bliver talt et sprog i dit hjem du måske ikke selv forstår. Rammerne er sat af andre, du må selv forsøge at fylde billedet ud, med motiverne er væk. Du er i et hjem, et land hvor andre er indblandet i dit liv professionelt. Minder om et hjem , minder fra et hjem en anden kultur et andet land. Hvordan bliver hjem et hjem når man er uledsaget barn anbragt i et dansk døgntilbud?
Servicelovens formål med særlig støtte til børn og unge fremgår af lovens § 46:
Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. [1]
det er vigtigt at pædagoger sigter mod at give børn de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til livet i det danske samfund. At beherske det danske sprog i skrift og tale er bl.a. en afgørende kompetence for at mestre livet og den fortsatte udvikling i Danmark som et demokratisk samfund m.v.
[1] ”Schou C. og Pedersen C.” s. 123
Pigerne4's Blog 